Kom indenfor... come on in ...

Slået op af Helene Juul den

Det kan være svært at nå alt, men for nylig opdagede jeg en ting, som jeg havde forsømt og glemt ... nye billeder af min "nye" butik ... som jeg jo nu har "boet i" i over 1 år. Lidt for dårligt, når nu man har en husfotograf ;-)

Så her kommer et meget billed-tung blogindlæg fra mig med helt friske billeder fra butikken

Vi får mange positive tilbagemeldinger fra kunder og besøgende, når vi er på Træf, som f.eks. i Roskilde sidste weekend. Lige fra jeg deltog på træf første gang (også i Roskilde, i 2009) har kunder og kolleger/konkurrenter måbende og undrende kommenteret på den måde hvorpå vi sætter standen op, og jeg har hver gang blot fortalt, at jeg og mine hjælpere egentlig "bare" (det er nemlig ikke bare, det tager 7-8 timer at få standen til at se sådan ud) gør som hjemme; blot er butikken "kogt" ned til at skulle være på meget færre kvadratmeter.

Også derhjemme er butikken et "overflødighedshorn" af stoffer, syartikler, mønstre og modeller.
 
Smukke Kaffe Fasset/Rowan stoffer og lækre stofpakker og "den gode tråd" (YLI) til håndsyning
 
fine 1930'er reproduktioner i pastelfarver ... og lidt flere dyr ... som jeg altså har en svaghed for ;-)
 
masser af lækre pre-cuts
 
vi pakker også selv stofpakker, her er det lækre repro-pakker
 
Det er "slik" til de "store" piger ... og feder slet ikke!
 
butikken har et stort udvalg af bånd og lidser af mange slags ....
 
flotte og sjove puder
 
butikken har til huse i en gammel staldbygning og ligesom på træf hænger der modeller på tøjsnore over det hele også derhjemme
 
 
 
Jeg har MANGE modeller og har ikke plads til at have alt fremme. I den gamle kiste under det ene vindue ligger der en masse modeller ... og endnu flere ovenpå, som kunderne elsker at stå og "rode i"
 
Jeg er ikke øm over mine tæpper. Det er ikke udstillingsmodeller, men brugstæpper, der kommer hjem og varme familien, når de har udtjent deres "værnepligt" i butikken. Quilts skal bruges ... og må gerne bruges og vaskes igen og igen ... de bliver kun smukkere!
 
Jeg slutter den billede-tunge blogpost af med et billede af mig, der peger og siger til fotografen, at han også skal fotografere "den der model"
 
 
"August Broderusk", et Northern Quilts' design syet op til butikken af den meget flittige og dygtige Maria. Helene Juul Design har eneforhandling af Northern Quilts's mønstre i Danmark.
 
Alle billeder af abmmodel

 

Del dette opslag



← Ældre opslag Nyere opslag →


0 kommentarer

Kommentér

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.