Noget gammelt og noget nyt ...

Slået op af Helene Juul den

Det er indimellem svært at være standhaftig, når man er omringet af lækkerier ... og jeg må da indrømme, at jeg indimellem "kommer til" at starte et nyt projekt op.

Med udsigten til hele 4 fridage i træk har jeg set frem til rigtig at skulle hygge mig med sytøjet ... men havde store kvaler, for hvad skulle jeg sy? Det mest fornuftige ville jo være at sy på en af mine 50+ UFOer/WIPer ... men på den anden side, så er der kommet så meget nyt stof, at jeg kunne mærke at lysten trak i en mere ufornuftig retning.

Det endte dog med at fornuften vandt ... men at jeg dog alligevel fik lov til at "synde" lidt ;-)


Jeg syr Puss in the Corner blokke ... af nogle af de nye flotte reprostoffer, der er kommet på det sidste ... men det er ikke et nyt projekt!

For år tilbage (er der mon nogen af de deltagende der husker HVORNÅR?) deltog jeg i et 6" Puss in Corner blokbytte. Da jeg havde syet mine blokke i hånden over pap, gik det som ved de fleste blokbytter .... nemlig at jeg endte op med for få blokke til at kunne sy et tæppe. Blokkene har siden da ligget i en pose, men da min mor for nylig besluttede sig for at forære mig hendes Puss in the Corner blokke fra samme bytte, lignede det pludselig noget.

 
Jeg tegnede et layout i EQ7 og kunne se at jeg kunne nøjes med at sy bare 4 blokke mere og så kunne der blive til et slumretæppe i en pæn størrelse.
 
Blokkene er alle syet i 1800-tals reprostoffer i forskellige farver. Nogle af blokkene er syet af bare 2 stoffer og andre er mere scrappy.

 
Jeg delte dem op i farvebunker og kunne se at der var nogle farver, der var rigtig mange af og andre farver, der ikke var så meget af ... brunt bl.a. så de 4 nye blokke jeg skal sy (hvoraf jeg så har syet 2) skal alle indeholde brunt.

Jeg HYGGER mig og har slet ikke dårlig samvittighed over at være startet på noget nyt ... fordi det hovedsageligt består af GAMLE blokke ;-)

Del dette opslag



← Ældre opslag Nyere opslag →


0 kommentarer

Kommentér

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.