Tid til jul?!?!?

Slået op af Helene Juul den

Det er sikkert ikke gået mange forbi, at Helene Juul Design holdt sit årlige Quilte Retreat på Hørning kro sidste weekend? Og at temaet for det ene kursus var jul, eller rettere "Julebroderusk" med WencheWolff Hatling fra Northern Quilts?

Nu har jeg endelig fået lavet et flickr-album med alle billeder fra dette kursus og billeder fra søndagens Toilettaske kursus.

Det har også været sjovt at følge med i, hvorledes nogle af kursisterne efterhånden er begyndt at færdiggøre nogle af modellerne fra de 2 kurser. Jeg tror at Pia var en af de første med sin kagedug.

Billedet lånt fra Pias blog
 
 
En lille håndfuld af kursisterne fra lørdagens broderusk havde valgt også at deltage på søndagens toilettaskekursus. Det kom der mange fine versioner ud af. Se f.eks. Nannys version syet i reprostoffer.

Billedet lånt på Nannys blog
 
Eller Berits elegante sort/hvide/røde klassiske version, også syet i 1800-tals reprostoffer.
Billedet lånt på Berits blog
 
Jeg er sikker på at det ikke er de sidste versioner vi ser af denne model fra denne kant ;-)
 
I dag har jeg haft travlt med at lægge nogle af de flotte julestoffer ind i butikken, som er ankommet den sidste tid. Der er lidt både for dem, der kan lide det moderne og de som elsker det klassiske. Julestoffer finder du her.
 
Og kan du lide pre-cuts som Jelly Rolls og charmpacks vil du også være glad for at se, at der er nyt her; igen som sædvanlig både repros og mere moderne kollektioner, f.eks. et par seje julekollektioner "blitzen" fra basicgrey og "Joy" fra Kate Spain.
 
 
 
Fortsat god søndag ... her skal klemmes den sidste rest hygge og Efterårsferie ud af hvad der er tilbage af søndagen ... bl.a. med "Forbrydelsen" x 2, da jeg grundet kurset ikke fik set sidste uges afsnit.

Del dette opslag



← Ældre opslag Nyere opslag →


0 kommentarer

Kommentér

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.