Ugens Darling uge - Peberkager/Gingerbread
Slået op af Helene Juul den
Ugens darling i uge 51 er både inspireret af julen samt af en email jeg fik forleden fra Karen i Tyskland. Karen er dansk og handler hos mig, selvom hun bor langvejs herfra.
I de nordiske lande har vi vores egen varianter af disse ”ginerbreads”; de norske pepperkaker, på svensk pepparkakor – det som vi på dansk kalder, brunkager. Både i Sverige og Norge har man den tradition at man bager peberkagehuse a la heksens hus i eventyret om ”Hans og Grethe”, igen en tradition, der stammer fra Tyskland. At bage peberkagehuse og pynte dem med glasur og slik er en yndet beskæftigelse at lave med sine børn i vores nordiske nabolande – og er efterhånden også ved at blive udbredt her i Danmark.
I mange lande har man traditionen med Honningkager . De var en særlig delikatesse i 1800-tallet og hang primært sammen med markeder og højtiderne. Dermed hørte de også til julen. I midten af 1800-tallet begyndte man at sætte glansbilleder med julemotiv på honningkager.
Formentlig var der allerede fra starten flere honningkagebagere, men man ved at der i 1783 var en åbnede en bager i Christiansfeld med et Pfefferküchlerei. Dvs. et bageri, der bagte krydderkager, småkager og honningkager, som på tysk hed Lebkuchen.
Den gang spiste almindelige danskere kun rugbrød til hverdag og hvedebrød (franskbrød) om søndagen. Og det blev hurtigt for gammelt. Men "peberkager" kunne opbevares over lange perioder og stilles frem, hvis gæster uanmeldt dukkede op.
Snart var christiansfelder honningkager et begreb i hele Sønderjylland og de bredte sig derfra til resten af Danmark. Christiansfeld blev honningkagebyen. Og det blev en tradition for de mange besøgende og turister, som altid er kommet til Christiansfeld, at de skulle have nogle honningkager med hjem. I Christiansfeld er man også blevet Kongelig Hofleverandør. Jævnligthar der holdt en kongelig bil udenfor, når medlemmer af Kongehuset lige skulle have en kage med til kaffen! Og til bryllupper på Amalienborg er der også blevet bestilt honningkager i Christiansfeld.
Karen og en flok tyske quiltere har syet Northern Quilts Kagemandsdug, som de har købt mønstre til hos mig.
billede lånt her
Denne dug har vi naturligvis også syet op hos Helene Juul Design. Her er billede af den fra den blot var en top
billede lånt her
Den er syet af Tove Jensen
Og her er billeder af de tyske versioner jeg fik tilsendt forleden
Det er altid sjovt at se, hvor forskellig det samme design kan se ud, afhængig af farve- og stofvalg.
Jeg har også forsøgt mig med et kagemands-design. Sidste år til mit julekursus 2011 designede jeg denne kagemands serviet med et citat fra Peter's Jul broderet på også. Her syet af Gitte
Gitte fabulerede videre på deisgnet og syede en kone til manden
billederne lånt her
Peberkage er en gammel slags småkage, der i dag er bedst kendt som brunkager, honningkager og pebernødder, alle småkager som vi i Danmark forbinder med julen. Disse er blandt de af nutidens danske madvarer som kan spores længst tilbage i tiden, idet peberkager kan dateres til slutningen af 1400-tallet. Historisk set har ingredienserne også dengang været de samme som nu – forskellen mellem disse julegodter består først og fremmest i udformningen.
”At pebre” betød tidligere ikke kun at komme peber i maden, men at krydre i det hele taget (og at give en skarp smag). Derfor er det gamle navn peberkager ikke kun forbeholdt kager med peber i; det er en mere generel betegnelse for store og små, kantede og runde (såvel som figurformede) kager, bagt af en dej af hvede- eller rugmel, sødet med honning eller sirup og tilsat krydderier som f.eks. ingefær, kanel, nelliker og kardemomme. Det var faktisk yderst sjældent, at peber indgik som ingrediens.
"Det er kun pebernødder", siger vi, når det kun drejer sig om småpenge, og når noget er dyrt, taler vi om "en pebret pris". Disse udtryk stammer fra Middelalderen, hvor peber var meget dyrt. Krydderierne havde, udover at give smag til kagerne, den fordel at de forlængede madens holdbarhed, og dermed kunne kagerne i knust tilstand fungere som krydderiblanding i andre retter.
Mens peberkager var noget man bagte hele året, har pebernødderne altid udelukkende været forbundet med julen. Det er usikkert hvornår begrebet begyndte at vinde indpas som del af det danske sprog, men det skete formentlig i starten af 1700-tallet. På den tid var den danske kultur under stærk indflydelse af den tyske, og pebernøddernes navn stammer da også fra det nedertyske Pfeffernüssen.
At de blev sammenlignet med nødder, skyldtes selvfølgelig at de med deres farve og størrelse lignede en hel del, men også at man dengang bagte dem uden nogen form for hævemiddel, hvilket gjorde dem særdeles hårde. De blev som regel bagt som afslutning på brødbagningen, i den store bageovns eftervarme.
Pebernødderne har også været brugt i mange julelege – i dag spillede jeg f.eks. selv engelsk julebingo med mine elever, hvor vi brugte pebernødder som brikker. Pebernødder passer også i kræmmerhusene på juletræet og har inspireret til teksten: "først skal træet vises, siden skal det spises", som den gamle julesang ”Højt fra træets grønne top” hævder.
Betegnelsen brunkagerer af langt nyere dato. Det er formentlig tidligst fra midten af 1800-tallet, at brunkager så småt begynder at vinde indpas i det danske sprog – i takt med udbredelsen af jernkomfuret, der gjorde det lettere at regulere varmen, og dermed sikre, at kagerne ikke blev for mørke og hårde til at spise. Det er også i denne periode, at bagningen af brunkager bliver en fast tradition i juletiden.
På engelsk hedder disse søde julekager ”gingerbread” (direkte oversat = ingefærsbrød). Udtrykket stammer fra det latinske zingiber eller det gammel franske gingebras, der referede til syltet ingefær. Gingerbreader det samme som det franske udtryk pain d´épices (hvilket betyder krydderbrød) eller det tyske udtryk Lebkuchen eller Pfefferkuchen. Denne form for kager kom til Europa i 992 sammen med den armenske munk Gregory of Nicopolis (Gregory Makar), som kom til Bondaroy i Frnakrig. Her boede han i 7 år og lærte de franske præster, hvordan man bagte peberkager.
billedet lånt her
I det 13. århundrede kom peberkagerne til Sverige med tyske immigranter. Der findes referancer fra Vadstena klostret om, hvorledes svenske nonner bagte peberkager imod mavepine i 1444, men også i det 17. århundrede er det dokumenteret at peberkager er blevet solgt fra klostre, apotekere og fra markeder.
I England referere udtrykket “gingerbread” ikke til en kage, men til en slags kiks lavet af ingefær, ofte i form af en ustukket mand. Disse laves ofte til jul, men spises året rundt. Ideen med en kagemands-figur stammer fra den engelske droning Elisabeth I, der ofte serverede peberkage-figurer for sine udlandske gæster, ofte i form af portrætter af de besøgende.
I de nordiske lande har vi vores egen varianter af disse ”ginerbreads”; de norske pepperkaker, på svensk pepparkakor – det som vi på dansk kalder, brunkager. Både i Sverige og Norge har man den tradition at man bager peberkagehuse a la heksens hus i eventyret om ”Hans og Grethe”, igen en tradition, der stammer fra Tyskland. At bage peberkagehuse og pynte dem med glasur og slik er en yndet beskæftigelse at lave med sine børn i vores nordiske nabolande – og er efterhånden også ved at blive udbredt her i Danmark.
Siden 1991 har man i Bergen i Norge bygget en hel by af peberkagehuse hver år til jul, kaldet Pepperkakebyen. Læs evt. mere her
I mange lande har man traditionen med Honningkager . De var en særlig delikatesse i 1800-tallet og hang primært sammen med markeder og højtiderne. Dermed hørte de også til julen. I midten af 1800-tallet begyndte man at sætte glansbilleder med julemotiv på honningkager.
Formentlig var der allerede fra starten flere honningkagebagere, men man ved at der i 1783 var en åbnede en bager i Christiansfeld med et Pfefferküchlerei. Dvs. et bageri, der bagte krydderkager, småkager og honningkager, som på tysk hed Lebkuchen.
Den gang spiste almindelige danskere kun rugbrød til hverdag og hvedebrød (franskbrød) om søndagen. Og det blev hurtigt for gammelt. Men "peberkager" kunne opbevares over lange perioder og stilles frem, hvis gæster uanmeldt dukkede op.
Snart var christiansfelder honningkager et begreb i hele Sønderjylland og de bredte sig derfra til resten af Danmark. Christiansfeld blev honningkagebyen. Og det blev en tradition for de mange besøgende og turister, som altid er kommet til Christiansfeld, at de skulle have nogle honningkager med hjem. I Christiansfeld er man også blevet Kongelig Hofleverandør. Jævnligthar der holdt en kongelig bil udenfor, når medlemmer af Kongehuset lige skulle have en kage med til kaffen! Og til bryllupper på Amalienborg er der også blevet bestilt honningkager i Christiansfeld.
Der er i det hele taget en særlig romantik forbundet med honninghjerter. Tidligere var det skik at gå til præsten for at få offentliggjort en forlovelse mellem et ungt par. Præsten tog ved en sådan lejlighed et honninghjerte, brød det midt over og gav en halvdel til hver for at stadfæste den hjertelige forening af de to. Læs mere om den dnaske honningkage-tradition her
Rigtig glædelig jul ... spis nu ikke for mange peber- eller honningkager!!! ;-)
Del dette opslag
- 0 kommentarer
- Tags: jul, kage, Northern Quilts, Ugens Darling